Uddannelse og erhverv

Jeg er uddannet Cand.Merc. i Markedsøkonomi fra Handelshøjskolen I Århus og har siden da arbejdet hovedsageligt indenfor undervisningssektoren.

Jeg har herudover arbejdet med både frivilligt u-landsarbejde, som direktør på reklamebureau, eventmaker og haft selvstændig virksomhed.

Min teoretiske uddannelse indenfor området her omfatter indtil videre hypnoterapeut uddannelsen som udbydes af det internationale NGH.

Personlig profil

Min interesse for psykologi og terapi har fulgt mig det meste af livet. Jeg har altid interesseret mig for mennesker og det spil der foregik dels mellem mennesker og dels inden i os.

Jeg har selv gennemgået en stor og langvarig personlig udvikling, som har ført mig igennem en del forskellige behandlingsmetoder og givet mig både blod på tanden til selv at tage det op, men også en del erfaring med hvordan man bør og ikke bør håndtere klienter.

Jeg er, hvis du spørger mig selv, god til mit job. Ikke fordi jeg har læst tusindvis af bøger eller ved mere end dem jeg skal hjælpe. Men fordi jeg vitterligt har et ønske om at hjælpe og fordi min baggrund er så broget og tilpas "oplevelsesrigt"... at jeg aldrig dømmer eller vurderer andre på deres livsmønster eller livsvalg.

Min erfaring har vist mig.. at INGEN løber rundt her i livet uden problemer. Nogen skjuler dem, nogen har problemer der er mindre synlige og nogen lever bare med dem. Men fælles for os alle er problemerne.. eller skal vi sige.. bumpene på vejen, som vi skal igennem. Og så er det jo bare at skovle møget væk eller finde en vej uden om de værste bump, for fri for dem .. det bliver vi ikke.