Eksamensangst

 

Det er vigtigt at skelne mellem Eksamensnervøsitet og Eksamensangst. Nervøsitet eller at have sommerfugle i maven skader ikke din præstation ved eksamen. Tværtimod yder man mere, når der er fokus på det, man skal op i.

Eksamensangst kan derimod være ødelæggende for din præstation til eksamen og symptomer på det kan være:

- Hovedpine, mavepine, hjertebanken, svedige hænder, appetitløshed, træthed, søvnløshed, koncentrationsbesvær, at ha svært ved at huske, tristhed og negative tanker om sig selv og sine egne evner.

Gode råd

- Kom i rette tid, hverken for tidligt eller for sent

- Sæt dig på forhånd ind i alle praktiske forhold vedrørende eksamen

- Hvis "den sorte klap" går ned, så skjul det ikke, men sig det åbent

- Fortæl din underviser og evt censor at du er nervøs

- Lyt ekstra godt efter hvad din underviser siger. Hans opgave er at hjælpe dig til en god eksamen.

- Få gentaget spørgsmål du ikke har fået helt fat i og giv dig god tid til at tænke dig om

- Gå videre til næste spørgsmål hvis du går i står... du kan altid vende tilbage

- Tro på det du siger og tænker du noget, så sig det fremfor ikke at sige det af frygt for det skulle være forkert

- Træk vejret roligt og tag dig den tid du har brug for.

Relevante links og kommentarer

http://www.studraadgiv.dk/Default.aspx?ID=40

http://www.eksamens-angst.dk/

http://www.emu.dk/gym/fag/ue/inspiration/Eksamen.jsp